top of page

>>Vi krammer farvel. Jeg har svært ved at slippe min mor og min storesøster. Det er vanskeligt at balancere ned af de store glatte stentrappetrin, selv om jeg bliver holdt i hånden af en fremmed mand, der skal ro os ud til M / S Disko, og det er nervepirrende at træde ned i den lille robåd, der vipper meget, da jeg stiger ombord. Jeg bliver sat til toften ved siden af Agnethe. Vores små numser kan lige være der. Vi er meget stille og alvorlige, vores mødre står helt fremme ved gelænderet, og jeg kigger intenst op på min mor og tænker på, hvorfor hun lader mig rejse.<<



Helene er 7 år, da hun sammen med 21 andre grønlandske børn bliver sendt til Danmark i 1951 for at lære dansk. Halvandet år senere vender hun hjem til Godthåb, kun for at opdage, at hun slet ikke skal bo hos sin familie, men på et helt nyt børnehjem, opført af Dansk Røde Kors. Hun har glemt sit modersmål og bliver sammen med sine skæbnesøskende opdraget efter tidens danske normer, samvittighedsfuldt effektureret af Benze, børnehjemmets forstanderinde. Målet er at gøre de grønlandske børn til mønsterbogere og forbilleder for deres landsmænd. Men børnene bliver fremmede i deres eget land.



I bogen "I den bedste mening" har Tine Bryld berettet om dette sociale eksperiment - og senest har spillefilmen "Eksperimentet" hentet stof i den autentiske historie. Helene Thiesen har været en central kilde i begge tilfælde. >>Helene er, helt ind i marven, et skrivende, sansende menneske. Hun har en mærkelig direkte adgang til sig selv i sine forskellige aldre - når hun fortæller, og når man læser hendes tekster, OPLEVER man med hende. Man er i et NU ned den lille Helene, der oplever alt for første gang.<<

- Filminstruktør Louise N. D. Friedberg


 

af Helene Thiesen166 sider.

For flid og god opførelsel

SKU: 9788791359880
kr249.95Price
    bottom of page